Hørsholm Kommune placerer sig som nr. 84 på ranglisten over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det er en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste år. Der er brug for bedre kommunal sagsbehandling, hvis kommunen skal kravle op ad listen, lyder budskabet fra DI Hovedstadens formand. 

Selvom langt størstedelen af de lokale virksomheder vil anbefale kommunen til andre virksomheder, viser DI’s årlige Lokalt Erhvervsvenlighedsundersøgelse, at der er behov for at forbedre erhvervslivets rammevilkår. Det gælder i særlig grad den kommunale sagsbehandling, hvor Hørsholm halter efter. 

– Det er vigtigt, at kommunerne prioriterer kerneydelserne til virksomhederne. Mange virksomheder er ikke i kontakt med kommunen andet end, når der skal betales skatter og afgifter. Når virksomhederne så tager fat i kommunen for at få rådgivning om for eksempel en byggesag, så skal kommunen være i stand til at levere hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Her er der godt med plads til forbedringer i Hørsholm, siger formanden for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.

Spørger man virksomhederne, hvad kommunen særligt skal prioritere for at forbedre erhvervsvenligheden peger størstedelen på skatter, afgifter og adgang til erhvervsarealer. 

– Hørsholm Kommune er næsten totalt udbygget, og det har smittet af på det lokale erhvervsliv, hvor adgangen til erhvervsarealer er under pres. Det spænder samlet set ben for de lokale virksomheders muligheder for at skabe job, vækst og udvikling inden for kommunegrænsen. Der er brug for et servicetjek af erhvervslivets lokale rammevilkår, hvis kommunen skal forbedre erhvervsvenligheden, siger DI-formanden. 

Målingen viser desuden, at Hørsholm skal blive bedre til at bruge private leverandører. Skal det lykkes, er der behov for, at kommunen får sat skik på udbudsprocesserne, der får en hård medfart fra det lokale erhvervsliv. 

– Den erhvervsvenlige kommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Her kan Hørsholm med fordel sætte ind, for at styrke den lokale erhvervsvenlighed. Ved at bruge private leverandører kan kommunen øge kvaliteten og effektiviteten i for eksempel den grønne omstillinger og på social- og sundhedsområdet. Men det kræver at kommunen får styr på sine udbudsprocesser, så de private leverandører reelt har mulighed for at byde ind på kommunens opgaver og indkøb, siger Peter Lanng Nielsen. 

Også adgangen til arbejdskraft ligger erhvervslivet på sinde. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Hørsholm i årets måling klarer sig dårligt på uddannelsesområdet. Grunden er overvejende den lave søgning til erhvervsuddannelserne. 

– Under 6 procent af de unge i Hørsholm vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og det er simpelthen for lidt. Vi kigger ind i en fremtid, hvor der vil være ekstrem mangel på faglært arbejdskraft, og vi har brug for alle gode kræfter, hvis vi skal vende udviklingen. Hørsholm Kommune bliver nødt til at prioritere skole-virksomhedssamarbejdet højere, så de unge får øjnene op for de spændende karrieremuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne, siger Peter Lanng Nielsen. 

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2021

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
• 7770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.