Livsstil og forbrug

Markedsdage og Mors Dag på Gavnø i weekenden

I weekenden den 11. og 12. maj kan Markedsdage på Gavnø og en række andre begivenheder opleves på Gavnø.

Tag den du har kær under armen, og besøg den historiske slotspark, som i denne weekend danner rammerne for Markedsdage på Gavnø. Her vil der være et udvalg af forskellige livsstil stande i Slotsparken, hvor I kan finde inspiration og gøre et godt køb. Italienske specialiteter, smykker, spiritus, honning, boliginteriør, oste, slagtervarer, vin og andre delikatesser, er blot nogle af de spændende produkter du kan finde i standene.

Det er muligt at nyde kaffe og kage samt en lækker frokost i Café Tulipanen i slotsparken, eller man kan medbringe egen forplejning, som kan nydes i vores picnicområder.

Tulipanfestivalen i fuldt flor

Danmarks største Tulipanfestival er i fuld gang, og kan også opleves i denne weekend. Flere tusinde tulipansorter i eventyrlige farvespil, udstilles i en enestående palette af sorter, bede og sammensætninger. De førende løgavlere i Holland, England og Danmark viser deres ypperste præstationer.

Kom med på rundvisning og støt Børnecancerfonden

Lørdag den 11. maj og søndag den 12. maj afholder vi 8 rundvisninger og havevandringer i samarbejde med Team Rynkeby, hvor indtægten fra rundvisningerne og havevandringerne ubeskåret går til deres indsamling til Børnecancerfonden. Bemærk: Der er begrænset pladser.

Rundvisningen skal bookes online med entrébilletten. Pris. kr. 50.

Lørdag den 11. maj kl. 10.30 – Havevandring i slotsparken

Lørdag den 11. maj kl. 11.45 – Rundvisning på slot og kirke

Lørdag den 11. maj kl. 13.30 – Havevandring i slotsparken

Lørdag den 11. maj kl. 14.45 – Rundvisning på slot og kirke

Søndag den 12. maj kl. 10.30 – Havevandring i slotsparken

Søndag den 12. maj kl. 11.45 – Rundvisning på slot og kirke

Søndag den 12. maj kl. 13.30 – Havevandring i slotsparken

Søndag den 12. maj kl. 14.45 – Rundvisning på slot og kirke

Sjove nyheder for børn i alle aldre

Børn under 16 år har fri entré til Gavnø Slot og Slotspark. Prøv de helt nye hoppe-net i trækronerne, tag på gratis Insektsafari og find de skjulte døre på slottet. For de modige er vores klatrepark, Gavnø Go Fly med 6 helt nye baner, et sikkert hit!

Se mere information her

Kommentarer