Samfund

Kender du én som er tvivl? Covid-19 vaccine eller ej…

Foto: Hørsholm Kommune

Så fortæl din datter, søn, kæreste, veninde, kollega, ven, bror, søster…, at hun eller han kan blive ringet op af en sundhedsfaglig person og få svar på sine spørgsmål om Covid-19 vaccinationen.

Det er Sundhedsstyrelsen, der har oprettet telefonlinjen ”Vaccinerådgivningen”, fordi det er vigtigt at få talt med nogen, hvis man er i tvivl om man skal lade sig vaccinere.

Her kan alle sende en sms med bogstaverne ”vac” til nummeret 1231, hvis man har spørgsmål eller bekymringer om at få første vaccinationsstik mod COVID-19. Herefter bliver man kontaktet af Sundhedsstyrelsens vaccinerådgivere inden for 1-3 dage.

Telefonlinjen er primært til de, der endnu ikke har fået deres første stik, og som gerne vil tale med en person, før de får det. Men alle er velkomne.

Vaccinerådgivningen skal ses som endnu et tilbud til at få hjælp til sit valg. Husk derfor også, at det altid er muligt at tale med sin læge om vaccinationen.

Kommentarer