Hørsholm

Giv input til udvikling af området omkring Midtpunktet

Foto: Hørsholm Kommune

Vi har nu forlænget involveringsperioden frem til d. 20. februar 2022.

Har du givet dit input til udviklingen af området omkring midtpunktet? Du kan stadig nå at bidrage i udviklingen af lokalplanen for den nordlige del af bymidten. Det foregår på BorgerLab

Hørsholm Kommune har allerede modtaget rigtig mange gode kommentarer og ideer til hvilke rammer, vi skal skabe i det kommende lokalplanforslag på den nordlige del af Bymidten, dvs. området omkring Midtpunktet. 

For overblikkets skyld har vi forsøgt at samle alle ideer i 8 emneområder på BorgerLab.  

Kommenter gerne og like de indkomne emneområder, som du synes er vigtige eller tilføj flere, hvis emnerne ikke dækker dit ønske til områdets. 

Bymidten i fokus

Der er godt gang i udviklingen af hele bymidten. Noget af det står Hørsholm Bysamarbejde for – sammen med Hørsholm Kommune. Der vil være et samarbejde og en videndeling mellem de overlappende interesser, for på den måde at kunne låne, forstå og arbejde videre med de gode indspil der kommer ind. 

Sådan bruger vi dit input

Dit input indgår som element i en samlet idéindsamling. Ideer og kommentarer vil efterfølgende blive vurderet og i muligt omfang indarbejdet i et revideret skitseforslag. 

Det reviderede skitseforslag vil blive forelagt politikerne i foråret 2022 sammen med et samlet dokument med alle indkomne ideer. Det reviderede skitseprojekt skal politisk godkendes som grundlag for den videre udarbejdelse af lokalplanforslag.

Kommentarer