112

Forsøg på tricktyveri

En 81-årig mand anmeldte klokken 11.22, at en fremmed mand ca. tyve minutter tidligere var dukket op på den 81-åriges bopæl på Ved Stampedammen.

Her havde den fremmede mand udgivet sig for at være fra et teleselskab og forklarede, at han skulle tjekke internettet på stedet. Den 81-årige afviste dog at have problemer med internettet og ville derfor ikke lukke den fremmede mand ind. Da manden var gået, kontaktede den 81-årige teleselskabet, som kunne afvise, at de havde sendt en tekniker til stedet.

Den fremmede mand beskrives som: dansk af udseende, 30-35 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, lys i huden og med kort rødligt hår. Iført gul/brun trøje og kakifarvede bukser. Talte dansk.

Kommentarer