Hørsholm

Dialogmøde om lokalplanforslag for den nordlige del af Bymidten

Foto: Hørsholm Kommune

Den nordlige del af Hørsholm Bymidte står over for en ny udvikling, hvor det ønskes at udvikle området med mere handel, boliger og flere gode mødesteder. 

Udviklingen skal ske med udgangspunkt i Hørsholmstrategien:

Børneliv – Byliv – Bæredygtighed

Der er sat gang i udarbejdelse af et lokalplanforslag for området og i den forbindelse ønsker vi at høre, hvad borgerne tænker for at komme i mål.

Kom forbi til en snak og kom med dine indspil og idéer. Vi står på

Hovedgaden i Hørsholm foran den sydlige indgang til Midtpunktet

Torsdag den 9. december mellem kl. 15.30-17.30

Tilstede vil være byplanlæggere fra kommunen og rådgiverne bag skitseprojektforslaget for områdets udvikling.

Det vil også være muligt at skrive kommentarer og idéer på BorgerLab via kommunens hjemmeside i perioden fra den 8. december 2021 til den 1. januar 2022.

Se skitseprojektet, som ligger til grund for lokalplanforslagets igangsætning og administrationens opmærksomhedspunkter til udviklingen.

Kommentarer