Dialogmøde om lokalplanforslag for den nordlige del af Bymidten
Den nordlige del af Hørsholm Bymidte står over for en ny udvikling, hvor det ønskes at udvikle området med mere handel, boliger og flere gode mødesteder.
Udviklingen skal ske med udgangspunkt i Hørsholmstrategien:
Børneliv – Byliv – Bæredygtighed
Der er sat gang i udarbejdelse af et lokalplanforslag for området og i den forbindelse ønsker vi at høre, hvad borgerne tænker for at komme i mål.
Kom forbi til en snak og kom med dine indspil og idéer. Vi står på
Hovedgaden i Hørsholm foran den sydlige indgang til Midtpunktet
Torsdag den 9. december mellem kl. 15.30-17.30
Tilstede vil være byplanlæggere fra kommunen og rådgiverne bag skitseprojektforslaget for områdets udvikling.
Det vil også være muligt at skrive kommentarer og idéer på BorgerLab via kommunens hjemmeside i perioden fra den 8. december 2021 til den 1. januar 2022.
Kommentarer