Samfund

Billeder af stormen Malik

Foto: Hørsholm Kommune

Stormen Malik blev bemærket i Hørsholm og resten af Danmark.

Hørsholm Kommunes klimateam efterspørger borgernes billeder af stormens besøg i Hørsholm.

Hørsholm Kommune er gået i arbejdstøjet. Vi skal lave en ambitiøs klimaplan, så vi om under 30 år lever i en kommune, der er klimaneutral og samtidig robust overfor de klimaforandringer, som allerede i dag betyder højere temperaturer, stigende havvand og vildere vejr.

I forbindelse med det arbejde, ønsker kommunens klimateam at indsamle dokumentation af stormens besøg i Hørsholm.

Har du taget billeder, som du vil dele med kommunen?

Så må du meget gerne uploade det/dem på BorgerLab her eller via mail på bom-post@horsholm.dk.

Når du uploader eller indsender dit billede, giver du samtidigt samtykke til, at Hørsholm Kommune gerne må gemme/bruge dit billede i forbindelse med det fremtidige klimaarbejde. Vi opfordrer til, at der ikke er personer på billederne.

Kommentarer